Assentoft Løbeklub

En lille lokal klub

Skrevet af Mick Schmidt, 18 juni 2017

Løbeskole 2017

Løbeskole


Assentoft Løbeklub afholder løbeskole med start mandag den 24. aprilj kl. 17.30. Vi mødes ved indgangen til stadion. Løbeskolen strækker sig over 10 uger inden skolernes sommerferie. Prisen for at deltage på løbeskolen er kr. 150,00.

Vi starter hver gang med fælles opvarmning. På den måde får du mulighed for at møde alle trænerne samt klubbens øvrige løbere.

Når du har gennemført vores løbeskole vil du kunne løbe 5 km eller 30 min. uden pauser. Vi glæder os til at følge dig og din løbetræning og er klar med støtte, motivation og et rigtig godt løbefællesskab.
Information og Løbeprogram
Efter løbeskolen har du mulighed for at fortsætte på et af de 3 faste løbehold, der løber 3-6 km. eller træner op til 10 km, halvmarathon eller marathon.

Trænere
Det er løbeklubbens sædvanlige kompetente trænere der på skift varetager løbeskolen, så du som ny løber får mulighed for at lære alle vores trænere at kende.

Alle kan være med!

Det kræver ingen forudsætninger at deltage på Løbeskolen, alle kan være med uanset alder og fysisk form. Vi begynder med at gå nogle minutter og løbe 1 minut, og langsomt kommer vi så til at løbe mere og gå mindre. De første uger behøver du heller ikke at købe specielle løbesko. Kom blot i dit normale fritids/ sportstøj.

Tilmelding
Tilmeld Løbeskole

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *